Sundhedstjenestens daglige ledelse og organisation

Kontakt

Tom Petersen

direktør

Telefon: 0461 57058 103

Den daglige ledelse i Sundhedstjenesten varetages i henhold til vedtægten af en af forretningsudvalget ansat direktør. Siden 2014 har denne opgave været varetaget af Tom Petersen, som har mangeårige erfaringer fra det private erhvervsliv i såvel Danmark som Tyskland.

Den øvrige ledelse af de fire operative funktioner Hjemmeplejen, Skolesundhedstjenesten, Kystsanatoriet samt Plejehjemmet, varetages af henholdsvis leder af ældreplejen Sabrina Macht, ledende læge Karen Fink samt Dorte Lismoes.

Administrative opgaver varetages af en stabsfunktion – Sekretariatet – som ledes af sekretariatsleder Lene Christensen, der samtidig er stedfortræder for direktøren.

Sundhedstjenesten lægger megen vægt på korte beslutningsveje og flade hierarkier, som det er kendt fra danske organisationer. Vi tror på, at stor selvstændighed på alle niveauer i organisationen giver høj kvalitet i det daglige arbejde, ligesom det også giver den enkelte medarbejder en højere grad af arbejdsglæde.

WordPress Cookie Plugin von Real Cookie Banner